Links til IT-brug

- for ordblinde er flyttet hertil:

 

- til skolekom

Hvis dit 'klientprogram' på din pc ikke virker - eller du er på en fremmed pc som ikke har programmet installeret kan du logge på din konto over nettet - det kan du i øvrigt fra en hvilken som helst pc i hele verden. Så du kan altid skrive og læse dine mails på skolekom.

Du skal bruge dit brugernavn og din adgangskode.

 

- sikkerhed

virusbeskyttelse og firewall. Der er mange udbydere på markedet og mange steder du kan få kontrolleret din pc for virus. Har du et akut problem kan links til gratis virusscanning i reglen findes f.eks. på tdc's hjemmeside her. Samme sted kan du også læse om hvordan du sikrer dig mod virus og hacking med virusbeskyttelsesprogrammer og firewalls. Især virusbeskyttelse er meget vigtig - en virus kan sætte din pc fuldstændig ud af spillet, så du ikke kan starte den op uden hjælp. Og din manglende beskyttelse kan betyde at du distribuerer virusen til alle på din mail-adresseliste. Så - få en virusbeskyttelse der duer - det koster lidt penge, men er udgiften værd. Og når du er i gang så få én der opdaterer sig selv automatisk, når du er online - for du glemmer at få det gjort ofte nok, hvis du selv skal gøre det. Hvis programmet ikke konstant er opdateret, beskytter det ikke mod de nyeste vira - og det er altid dem der skaber de store problemer. Jeg bruger selv McAfee - og har gode erfaringer med det. Opdateringerne kan være irriterende at skulle vente på, især hvis man har en langsom modemforbindelse, men så længe der findes fjolser der laver virus er det desværre nødvendigt. En firewall sikrer at der ikke er uvedkommende der hacker sig ind på din pc, og sikrer dig samtidig mod programmer der giver oplysninger om din færden på nettet videre til fremmede. Igen er du nødt til at bruge lidt tid på disse irriterende ting - men husk - internettet er ligesom den virkelige verden. Du låser din bil, som har startspærring og alarm - og du bruger penge på tyverisikring i både dit hjem og din bil. Det gør du fordi du ved det er nødvendigt. Du ville ikke finde på at spare låsen til dit hus væk, vel? Sådan er det også på internettet - dem der ikke sikrer sig bliver lettere ofre. Internettet består af de samme mennesker som verden udenfor, så det burde ikke være overraskende at der sker lige så mange forbryderiske ting her, som i verden i øvrigt... Linket til McAfee ovenfor giver mulighed for at købe både virusbeskyttelse og firewall.

- nødvendig software:

- hvis du skal se video på nettet. (f.eks. fra DR, TV2, CNN eller CBS) Alle tre er faktisk nødvendige at have - Windows media player'en har du nok i forvejen - den følger med Windows, men måske ville det være en god idé at opgradere den? Alle 3 er gratis - men se dig for - især hos Real - se efter Free Player (betalingsversionen er ikke ret relevant for os europæere - og de 'kører' lige godt).

Download Player        Get QuickTime        Hent nu!    

- når din windows media player mangler et codec er det ofte dette. Der findes tusindvis  af codecs (flere codecs længere nede på siden) så det er kun et hint. Du får det kun gratis hvis du accepterer at få spyware ind på din pc. Vil du undgå det må du betale - men du kan godt bruge gratisprogrammet til at se video med uden at spywaren er aktiv. Bloker den f. eks. med din firewall - det må du godt. Du kan så ikke bruge softwaren til selv at kode video med før du tillader spywaren at være aktiv.

- hvis du skal læse .pdf-filer. Hedder også acrobat-reader. Gratis når du bare skal kunne læse. Du kan ligeså godt hente den - du får brug for den før eller senere.

- når du skal se små film og animationer på nettet.  Kaldes flash-player og shockwave-player. Begge bliver mere og mere udbredt - mest på firma- og reklamehjemmesider, men også til spil og til animerede e-kort. Kan ligeså godt hentes med det samme - du får med garanti brug for dem - og de er helt problemløse at have. Gratis når du bare skal kunne se...

Get Macromedia Flash Player Get Macromedia Shockwave Player

Har du lige fået ny pc med Windows XP og har du problemer med at se visse hjemmesider? F. eks. nyrop.net's indgangsside? Måske kommer der en meddelelse om at Java-plug-in ikke er installeret? Java plug-in var tidligere standard i Windows, men Microsoft har fjernet denne plug-in fra nyere XP versioner - det gælder vist både Home og Professionel versionerne. Det skyldes måske at programmet hidrører fra en af ærkekonkurrenterne, hvem ved? Det er i hvert fald irriterende. Hvis du downloader denne plug-in løser det problemet. Den er gratis.

Get Java Technology For Free - Check Out Java.com

 

 

- nyttig software:

- hvis du gerne vil skrive, snakke eller spille med andre. MSN messenger er både smart og nyttigt - du kan se når dine venner er online - og de kan se dig (naturligvis bestemmer du selv hvem der kan se dig) Du kan bruge Messenger til at tale gennem pc'en som en bedre (og gratis) telefon til hele verden. Du kan udveksle filer, billeder og få hjælp til din pc. Brugen af programmet kræver en Microsoft Net-Passport konto. Den får du lettest ved at oprette en hotmail e-mail konto - men du kan også gøre det uden. Som altid hos Microsoft er det noget kompliceret - men det virker. Og så er det hele gratis.

-hvis du downloader. ReGet er en download-manager som gør downloading helt problemløs - også af enorme filer. Har du en langsom modem-forbindelse med de sædvanlige udfald er ReGet et must. Den kan altid genoptage downloads - den kan stoppe og gå videre en anden dag - den kan slukke pc'en når den er færdig. Kort sagt - alt hvad du kan begære. Gratis prøve i 30 dage, derefter skal der betales få hundrede kroner. Når først du har betalt lover firmaet, at du gratis kan få alle nye versioner af programmet - resten af livet. Så man kan ikke sige det er dyrt. Jeg har aldrig oplevet problemer med ReGet - og opdateringerne har jeg fået som lovet. ReGet er oprindeligt et russisk firma.

Get ReGet Deluxe Now

- har du digitalt kamera eller vil du bare gerne se billeder på pc'en. Uanset hvor billederne kommer fra er dette det bedste program til at se, organisere, dele og redigere fotos med. 30 dage gratis

- downloader du filer eller programmer - vil du før eller senere komme ud for Zip-filer. De skal pakkes ud - og det kan du gøre med programmet WinZip. Til udpakning kan du bruge evalueringsversionen af programmet - den er gratis.

- WinRar er også et pakkeprogram. Det kan udpakke .rar-filer (og også .zip-filer) Rar-formatet er mest udbredt til pakning af musik og film, men sommetider ses også programmer pakket i RAR. Du kan også selv pakke i RAR med programmet - det kan være nyttigt hvis du f. eks. vil maile en stor fil til en modtager med en lille postkasse. Så kan Winrar splitte filen op i små dele der kan sendes én ad gangen og samle sig til en stor fil hos modtageren ved et klik med musen - vel at mærke uden at modtageren nødvendigvis har programmet. Det hedder en selvudpakkende fil. WinRar er shareware - altså gratis i en periode, derefter skal/bør der betales.

- er der .avi eller .mpeg video der ikke vil køre fordi de mangler codecs? Prøv med 'Nimo Codec Pack' - det hjælper ofte, men ikke altid - eftersom der er tusindvis af codecs. Når du nu er på denne specielle (og lidt nørdede hjemmeside) så se dig lidt omkring og bemærk alle de mærkelige ting man kan få/købe her. F. eks. spionprogrammer til at installere på andres pc'er! Men også mange nyttige og brugbare ting - og du kan ofte få hjælp til at løse problemer med video/audio her. Husk i øvrigt at codecs også kan skabe problemer, så installer ikke flere end du har brug for.

 


 

- software til hjemmesider

Hvis du har en hjemmeside som du selv opbygger er namo web editor et af de bedste og letteste programmer at lave en hjemmeside med. Namo er et såkaldt WYSIWYG (What You See Is What You Get) program, som - i modsætning til mange 'gammeldags' programmer kan vise hvordan hjemmesiden kommer til at se ud mens man laver den. Namo er koreansk og er et godt alternativ til f. eks. MS-Frontpage. Hent en gratis 30 dages prøveversion og prøv selv - prøveversionen må dog ikke bruges til at lægge sider ud på nettet, så skal der betales -  men du må lave lige så mange sider du vil og gemme dem på din egen pc.

 


© 2003-2004 nyrop.net