Send en mail med en vedhæftet fil

Fremgangsmåden er som når du skal sende en almindelig mail uden vedhæftninger. Start med at skrive en ny mail. Du kan vedhæfte filen på et hvilket som helst tidspunkt. Det eneste du skal vide er, hvor den fil du vil vedhæfte ligger på din pc - eller evt. på en diskette eller cd.

Når du er klar til at vedhæfte din fil, klikker du på den lille knap med clips'en på (se den røde pil på skærmbilledet)

 

Når du har klikket på knappen får du denne boks:

Du finder så filen på samme måde som hvis du skal åbne en fil -

 

Når du har fundet din fil klikker du på den, så feltet bliver blåt og filens navn kommer til at stå i feltet: 'filnavn'

 

Så klikker du på 'Åbn' - (Skolekom er her lidt ulogisk - det skyldes sikkert oversættelsen fra engelsk)

Og denne skærm kommer - den grønne linie bevæger sig fra venstre mod højre. Filen overføres nu fra din pc til skolekoms server - hvor hurtigt det går afhænger af filens størrelse og din forbindelses hastighed.

Hvis ikke feltet forsvinder af sig selv (hvis der er sat flueben i 'Luk ved afslutning') må du lukke feltet manuelt ved at klikke på 'Luk'

Så er du klar til at sende din mail med den vedhæftede fil.

(Hvis alle felter er udfyldt som sædvanligt, men det har du selvfølgelig gjort)

Du kan kontrollere om din fil er vedhæftet ved at se om den står i feltet 'Bilag' (rød pil)

Bemærk: hvis du ikke kan se et felt der hedder 'bilag' kan det skyldes at det er dækket af stregen fra skrivefeltet - tag fat i feltet med musen, hold venstre museknap nede og flyt stregen nedad, således at evt. skjulte felter kommer til syne. (se grøn pil) (En irriterende detalje på skolekom...)

 

Sådan - så skulle det hele være sendt - og du burde kunne se mailen i din mailboks

Bemærk at den bør have en markering for 'vedhæftet fil' - en lille clips helt ude til venstre...

 


© 2004 nyrop.net